Gå til hovedindhold

1

Amanda Søes Studio er grundlagt af den danske designer Amanda Søes i 2021

Studioet er et uafhængigt designstudio der arbejder med rum- og lysdesign, arbejdet udvikles i feltet mellem arkitektur, design, og atmosfære, hvor lyset og mørket som arkitektonisk element spiller en afgørende rolle i projekterne.

Et designstudio hvor vi ydere rådgivning, sparring og projektering af designløsninger og konceptudvikling til vores kunder og samarbejdspartner i form af belysning, rummets udformning og helheden der i mellem.

Med en særlig fascination af hvad lyset og mørket kan skabe for rummet og brugeren, og ikke mindst en fordybelse af forholdet mellem at have hjertet, funktionen, taktiliteten og æstetikken i fokus, er Amanda Søes meget optaget af, hvordan man bruger lyset og mørket til at skabe en sanselig oplevelse og dermed skabe mere værdi i hverdagen. Hvordan lysets egenskaber kan være med til at påvirke menneskers mentale og fysiske tilstand.

Arkitektonisk Belysningsdesign

Lysdesign bør ikke kun måles og beregnes, men udforskes og afprøves i det visuelle rum. Belysning handler nemlig ikke blot om, at vælge en lampe ud fra design, men i højere grad om dens funktion, dvs. lysets funktion - hvordan ønsker vi lyset skal bruges, hvor lyset skal placeres og hvilken indvirkning det vil have på rummets og materialernes samlede udtryk og oplevelse. Dertil er det kunsten, at smelte funktionen og æstetikken sammen til en helhed.

Holistisk designfilosofi

Vi skaber rum baseret på en holistisk designfilosofi, hvor vi altid stræber efter at gøre en forskel for mennesker. Fælles for vores projekter er, at de skal skabe værdi over tid og øge livskvaliteten for mennesker. Vi skaber rum, hvor der er plads til udfoldelse, interaktion og trivsel – rum, hvor selve rummet, mennesket, lyset og den samlede oplevelse tilsammen giver en harmonisk helhed. Vores tilgang til projekterne strækker sig lige fra den overordnede planlægning til de mindste detaljer i designet. Vores projekter har det fælles mål at skabe langsigtet værdi og forbedre livskvaliteten for de mennesker, der bruger dem.

Hvis du er interesseret i vores design eller ønsker rådgivning og sparing om et projekt, er du velkommen til at kontakte os

Kontakt os

Projekter

img

AS150 ROUND TABLE – Bæredygtigt design møder tidløs æstetik

AS150 Round Table er skabt med en dyb respekt for naturens ressourcer og en passion for godt håndværk. Bordpladen er fremstillet af den eksklusive Jura Grau Blau-marmor, der med sine naturlige nuancer og subtile mønstre tilføjer elegance og karakter til ethvert rum.

Designet af AS150 Round Table gør det til en central del af indretningen, om man vælger et elegant spisebord eller et funktionelt sofabord. Bordets runde form fremmer samtale og socialt samvær, mens de nøje udvalgte materialer sikrer holdbarhed og en unik æstetik.

Bordpladen er elegant hævet over soklen, hvilket skaber en visuel lethed, der får den ellers tunge marmorbordplade til at fremstå næsten svævende. Denne raffinerede detalje tilføjer bordet en moderne og sofistikeret æstetik, hvor balancen mellem robusthed og lethed bliver en central del af designets udtryk.

Dette bord er ikke blot et møbel – det er en investering i kvalitet, design og bæredygtighed.

Soklen er nøje håndlavet på NOYER´s værksted i København. Her er hver detalje gennemtænkt for at sikre høj kvalitet og et unikt udtryk. I kernen af soklen finder vi en robust konstruktion, lavet af genbrugt pap fra tidligere industrirestaffald. Denne innovative tilgang giver materialet nyt liv og en ny fortælling, som understøtter vores ambition om at skabe designløsninger med respekt for miljøet.

Naturlige materialer, dansk håndværk og bæredygtighed

AS150 Round Table er et resultat af vores dedikation til bæredygtighed. Ved at arbejde med naturlige materialer og genbrug sikrer vi, at produktionen både er ansvarlig og æstetisk. Vores samarbejdspartnere deler vores værdier og lever op til vores krav om bæredygtighed – alt sammen for at skabe designs der gør en forskel.